Jeg har tænkt over noget andet jeg gerne ville dele med jer.
I sidste blogindlæg lærte vi at finde vores eget kærlighedssprog, og måske også vores partners kærlighedssprog. Med den viden får vi måske øje på at vi taler forbi hinanden når vi kommunikere. Dette fører til misforståelser, sårede følelser og afsavn af kærlighed og forbindelse.
Vi kan blive som små børn der slår ud og forlanger at omverdenen skal give os det vi vil have, i det her tilfælde kærlighed, formuleret på lige netop vores måde.
At vide hvordan vores partner, familiemedlemmer eller venner kommunikere deres kærlighed vil mindske denne frustration. Fordi vi så lettere vil få øje på hvornår og i hvilke former de faktisk viser os kærlighed og påskønnelse.
Det kan dog stadig føles som om vi ikke rigtig bliver fyldt op af den kærlighed vi modtager. Vi bliver måske krævende og forlanger af andre at de skal elske os på netop vores måde.
Men men men, før vi nu begynder at udstikke krav og ordre til omverdenen om at nu skal de altså til at tale vores kærlighedssprog, så vi kan føle os opfyldt af kærlighed, skal vi lige tage temperaturen på vores eget indre kærlighedsbarometer.
Hvor meget elsker du i grunden dig selv?
Er du i stand til at opretholde et jævnt niveau af en kærlig selvfølelse?
Eller søger du konstant at blive elsket af andre og at blive bekræftet ude fra?
Joan Ørting har i sin bog “Elsk dig selv og bliv elsket” beskrevet hvordan vi mennesker sådan billedligt talt har en indre kærlighedsbeholder, som vi søger at få fyldt op gennem vores relationer.
En samtale med en sexolog kan hjælpe dig med at finde frem til hvor fyldt denne indre kærlighedsbeholder er, og også se på hvilke metoder du bruger til at fylde denne.
I det arbejde finder du måske ud af, at din indre følelse af hvor elsket du føler dig, afhænger af at din omverden hele tiden fylder på, med kærlige ord, med kvalitets tid sammen, med gave og blomster, tjenester og hjælp til praktiske opgaver eller vi kan hungre efter fysisk kontakt og bruge sex til at opnå en følelse af kærlighed og accept.
Der er selvfølgelig ikke noget galt i at modtage kærlighed fra sin partner, sine venner og familie. Men hvis temperaturen dit indre kærlighedsbarometer er afhængig af den kærligheden vi modtager udefra. Så fralægger vi os ansvaret for vores egen lykke og velvære.
Det jeg gerne vil frem til her er at det altid er vores eget ansvar hvor elskede vi føler os. For vi er jo dem der er nærmest os selv. Vi er dem der kender os selv bedst, og det ligger jo lige for, at hvis ikke jeg er i stand til at elske mig selv, men forlanger at min partner skal fylde kærlighed på min beholder, så vil jeg til evig tid være i underskud.
Så ryger snakken over i selvværdsarbejde og egenkærlighed. Og her er et emne som jeg i den grad har gennemhøvlet de sidste par år.
Hvordan lærer jeg at elske mig selv?
Jeg kunne jo vende mig mod de 5 kærlighedssprog, og der er mit jo verbal anerkendelse.
Når nu jeg ved at min måde at forstå kærlighed på, er ved at modtage ros og anerkendende ord. Så kunne jeg jo som det første stoppe med den evige selvkritik og tvivl på egne evner, og i stedet begynde at tale positivt til og om mig selv.
Og måske endda også blære mig lidt over hvor god jeg er til ditten, dutten eller datten næste gang nogen spørger mig hvad jeg er for en.
Hvis nu dit kærlighedssprog var gaver, kunne du købe nogle flotte blomster til dig selv.
Hvis der var tid sammen kunne du lære at påskønne den tid du har alene med dig, nyde dit eget selskab.
Etc etc…
Prøv engang selv at se hvad der sker med din indre følelse af selvkærlighed hvis du begynder at tale dit eget kærlighedssprog til dig selv.
Vi er selv ansvarlige for hvor godt eller skidt vi har det.
Og er det ikke dejligt at vide, at der ikke behøver komme nogen udefra og fylde os op med kærlighed?
Det skal vi nemlig selv ️